Ny ledelsesstandard skal styrke ligestilling og diversitet på arbejdspladsen

15. september 2022

Ny ledelsesstandard skal styrke ligestilling og diversitet på arbejdspladsen

Danske virksomheder og organisationer kan nu få dokumentation for, at de arbejder ambitiøst og kontinuerligt med ligestilling og diversitet.

En ny dansk standard for ligestilling og diversitet skal gøre det lettere at arbejde struktureret og målbart med ligestilling og diversitet. Ledelsesstandarden, der er er udviklet af en lang række eksperter, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt virksomheder, er den første af sin slags i verden, og der er stor interesse for standarden fra andre lande.

- Danmark skal være verdens bedste land at leve og arbejde i for alle. I DI er vi helt overbeviste om, at øget diversitet i erhvervslivet skaber værdi og giver et bedre, mere konkurrencedygtigt og rigere samfund. Vi skal have et inkluderende fællesskab, fordi det simpelthen er i fællesskabets bedste interesse. Det kræver, at vi sikrer at alle talenter kommer i spil. De virksomheder, der arbejder målrettet med diversitet og inklusion, får nu et konkret værktøj med standarden til at systematisere deres indsatser, og standarden gør det muligt at anerkende det arbejde, som virksomhederne gør for at fremme diversitet og inklusion via en egentlig certificering, siger Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri.

Papir på indsatsen

Det bliver muligt for virksomheder og organisationer at blive certificeret på baggrund af den nye ledelsesstandard og dermed få dokumentation for at de ambitiøst og kontinuerligt arbejder med ligestilling og diversitet.

- Det er virkelig positivt, at virksomheder nu kan opnå et uafhængigt kvalitetsstempel af deres indsats gennem en frivillig certificering – eller bare kan vælge at hente inspiration i en officiel standard, som førende eksperter på området har udarbejdet sammen med flere arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Som arbejdsplads ser vi frem til selv at hente inspiration i standarden til vores eget arbejde med ligestilling og diversitet. Og som investor håber vi, at standarden kan være med til at hæve barren for arbejdet med ligestilling og diversitet til gavn for de danske virksomheder, vi investerer i, og for os som aktionærer, siger” Jens Munch Holst, direktør i AkademikerPension.

Ledelsesstandarden kan bl.a. hjælpe virksomheder og organisationer med at undgå bias i rekrutteringen af nye medarbejdere, sikre en inkluderende kultur og lave klare politikker og målsætninger for ligestilling og diversitet.

- Vi er meget glade for, at der nu findes en standard, der kan hjælpe organisationer med at fremme ligestilling og diversitet i deres organisation. Jeg møder mange ledere, som gerne vil arbejde med de her ting, men som ikke ved, hvor de skal starte. Nu får de et håndgribeligt og ikke mindst vidensbaseret værktøj, siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Et redskab til at arbejde med best practise

Standarden indeholder en gennemgang af best practice og kan anvendes af alle typer af virksomheder og organisationer både som inspiration til at komme i gang og som hjælp til at videreudvikle arbejdet med ligestilling og diversitet.

- Jeg har arbejdet med virksomheders strategier for ligestilling og diversitet i mere end 20 år og har oplevet, hvordan organisationer ”opfinder den samme dybe tallerken” igen og igen på området eller leder forgæves efter, hvad der er best practice. Min motivation for at bidrage til arbejdet med dansk ligestillings- og diversitetsstandard har været at dele af min viden og erfaringer på området, så det kan komme flere til gavn. At samle vores fælles viden og gøre den tilgængelig på en struktureret og overskuelig måde. Det håber jeg kan bidrage til, at vi bruger vores kræfter mere optimalt, så vi kan sætte mere fart på udviklingen i Danmark og forhåbentligt begynde at skabe de nødvendige forbedringer og se resultater, siger Marianne Egelund Siig, CEO i Mannaz.

Følgende organisationer og virksomheder har deltaget i udarbejdelsen af standarden:  

  • Accenture A/S
  • Akademikerne
  • Akademiker Pension
  • Annelise Ryberg, Social Entrepreneur
  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab
  • Cohera
  • Danmarks Nationalbank
  • Dansk Erhverv
  • Dansk Industri
  • Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
  • Finansforbundet
  • Finanssektorens Arbejdsgiverforening
  • HK Danmark
  • Kvinfo
  • Mannaz A/S
  • Mercer (Danmark) A/S
  • Nestle Danmark A/S
  • Nordisk Ministerråd
  • Normværk
  • On The Agenda ApS
  • Rambøll Danmark
  • Rambøll Management A/S
  • Ørsted Services A/S


Vil du vide mere om, hvordan du kan arbejde med standarden?

Sammen med nogle af aktørerne bag standarden har vi udviklet et webinar og et kursus, så du kan få indblik i standarden og dens værdi for arbejdsmarkedet samt få kompetencer til at anvende den i praksis. 

 

 

Kontakt

Lise Schmidt Aagesen
Lise Schmidt Aagesen Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: laa@ds.dk
T: 39 96 63 28

Se også

Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør hos Dansk Standard

31. oktober 2024

Dansk Standard underskriver DI's Diversitetsløfte

Dansk Standard støtter DI's Diversitetsløfte for at understrege organisationens strategiske fokus på ligestilling og diversitet.

En by af talenter bruger standard til at sikre et mere inkluderende arbejdsmarked

09. oktober 2024

En by af talenter bruger standard til at sikre et mere inkluderende arbejdsmarked

Vi er langt fra i mål med ligestilling og diversitet på arbejdsmarked – både i de private og offentlige sektorer. Derfor har Dansk Standard i samarbejde med 20 andre organisationer og virksomheder udviklet en standard for ligestilling og diversite...

12. september 2024

Ny international guide kan hjælpe virksomheder med at leve op til FN’s verdensmål

Med Danmark i spidsen har ISO og UNDP netop lanceret en ny international guide, der skal hjælpe virksomheder med at integrere FN’s verdensmål direkte i deres forretningsstrategier og daglige beslutninger. Målet er at skabe reel forandring både int...

Nu har ISO 55001 for asset management den samme struktur som de øvrige ledelsessystemer

11. juli 2024

Nu har ISO 55001 for asset management den samme struktur som de øvrige ledelsessystemer

Standardserien for asset management har gennemgået en større revision for at gøre kravene endnu tydeligere og dermed processerne mere effektive. Det gælder i første omgang både hovedstandarderne ISO 55001 og ISO 55000, og der er flere på vej.