01. august 2023

OL 2024 skal bæredygtighedscertificeres – og Danmark er med til at udvikle standarden

OL 2024 skal være mere bæredygtigt, og det samme skal alle andre former for events – store som små også. Derfor skal den internationale standard ISO 20121 for bæredygtighed i event- og mødebranchen nu revideres, hvilket giver branchen en række nye redskaber, der skal være med til at fremme bæredygtighed og gøre det lettere at leve op til de mange nye krav på området. Og danske aktører er med til at opdatere og udvikle standarden.

Standarden, der skal være klar i en revideret version til OL 2024, bliver en hjælp for alle aktører i leverandørkæden, når der skal arrangeres møder, kongresser, festivaler mv. Standarden skal nemlig hjælpe event- og mødebranchen med at leve op til den stigende efterspørgsel på bæredygtighed herunder krav fra EU til fx bæredygtigheds-rapportering, CO2-regnskaber, social ansvarlighed, strenge produktkrav, affaldsreduktion mm. I dag skal alle brancher forholde sig til bæredygtighed. Og selvom mange virksomheder i event- og mødebranchen gerne vil være mere bæredygtige, kan det være en udfordrende opgave at vide, hvor man skal starte.

-Jeg oplever, at vores branche investerer stort i arbejdet med bæredygtighed, men lige som i mange andre brancher er bæredygtighed jo ikke kernen i forretningen. Derfor anbefaler jeg altid, at ressourcerne investeres i globalt anerkendte og afprøvede systemer og standarder, der sikrer troværdighed og gennemsigtighed. Og her er den internationale standard ISO 20121 for bæredygtighed i event- og mødebranchen et klogt valg, siger Ulrika Mårtensson, der er ny forperson for det danske udvalg S-895 Bæredygtighed i event- og mødebranchen, som skal være med i det internationale arbejde med at revidere standarden.

Ulrika Mårtensson har arbejdet med ISO 20121 siden, at standarden blev etableret i 2012, hvor bl.a. det danske EU-formandskab blev certificeret, og hun driver i dag konsulentvirksomhederne IMPROVEMENT og BeeSustain. Hun fortsætter:

Ulrika

Samtidig skal vi sikre, at vi taler et sprog, som vores kunder forstår. Alle brancher har ISO-standarder så at arbejde med ISO 20121 – den eneste globalt anerkendte standard for event- og mødebranchen – giver et fælles fundament for et strategisk arbejde, der bringer reel værdi til kunderne parallelt med, at vi udvikler vores egen branche på troværdig vis. Ulrika Mårtensson

Danmark skal være med til at udvikle den nye udgave af bæredygtighedsstandarden
Dansk Standard har etableret S-895-udvalget for at sikre, at den danske møde- og eventbranche kan følge arbejdet aktivt og varetage danske interesser i videreudviklingen af ISO 20121.

- Det er planen, at den reviderede standard allerede skal være klar til næste sommer, så OL i Paris 2024 kan blive certificeret efter den. Derfor bliver den sendt ud til kommentering d. 19. september. Det er rigtig godt, at helt store arrangører går forrest og dermed kan inspirere hele branchen til at levere mere bæredygtige events, siger Berit Holbech Asmussen, chefkonsulent i Dansk Standard.

Standarden ISO 20121 er et eksisterende ledelsessystem for bæredygtighed i events fra 2012, der indeholder krav og vejledninger, som er designet og udviklet til, at virksomheder – fra hoteller, kongrescenter, festivalpladser og scener til cateringvirksomheder, eventbureauer, kommuner, destinationsselskaber m.m. – kan anvende den i deres arbejde med strategi og dokumentation. Men i takt med de mange nye krav til bæredygtighed fra såvel kunder som lovgivningsmæssigt har der været behov for at opdatere og videreudvikle standarden, så bæredygtighed i endnu højere grad kan fremmes ved både større og mindre arrangementer. Danske interessenter har mulighed for at være med i arbejdet, som også giver mulighed for sparring om, hvad krav om bæredygtighed betyder for branchen.

Vil du vide mere
Ønsker du at blive endnu klogere på både standarden og det danske udvalg for bæredygtighed i event- og mødebranchen, så tilmeld dig Dansk Standards kickoff-arrangement d. 17. august kl. 13.00-15.00 i København, hvor du både kan deltage fysisk og online.

Du kan tilmelde dig her: https://www.ds.dk/da/ydelser/kurser/kickoff-til-baeredygtighed-i-event-og-moedebranchen

Vil du vide mere, så kontakt

Berit Holbech Asmussen
Berit Holbech Asmussen Chefkonsulent | Chief Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: bha@ds.dk
T: 39 96 62 36
Global standard for bæredygtighed i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranchen er udkommet på dansk

18. december 2024

Global standard for bæredygtighed i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranchen er udkommet på dansk

Der er stigende forventninger til, at organisationer i alle brancher arbejder kvalificeret og dokumenteret med bæredygtighed. For at hjælpe aktører i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranche med at spille kvalificeret ind i den bæredygtige omst...

Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør hos Dansk Standard

31. oktober 2024

Dansk Standard underskriver DI's Diversitetsløfte

Dansk Standard støtter DI's Diversitetsløfte for at understrege organisationens strategiske fokus på ligestilling og diversitet.

Data og digitalisering får betydelig rolle i den bæredygtige udvikling

09. oktober 2024

Data og digitalisering får betydelig rolle i den bæredygtige udvikling

Bæredygtighed får større fokus i bygge- og anlægsbranchen, og det er en nødvendighed, hvis vi skal nå EU’s klimamål i 2050. Men for at skabe de bæredygtige forandringer er der er behov for øget digitalisering samt strømlinede metoder og værktøjer...

En by af talenter bruger standard til at sikre et mere inkluderende arbejdsmarked

09. oktober 2024

En by af talenter bruger standard til at sikre et mere inkluderende arbejdsmarked

Vi er langt fra i mål med ligestilling og diversitet på arbejdsmarked – både i de private og offentlige sektorer. Derfor har Dansk Standard i samarbejde med 20 andre organisationer og virksomheder udviklet en standard for ligestilling og diversite...