DS 5001 ligestilling og diversitet

DS 5001 Ledelsessystem for ligestilling og diversitet er en helt ny dansk standard, som er udviklet af mere end 20 danske organisationer, der har set et behov for en fælles ramme for, hvordan organisationer kan fremme deres arbejde med ligestilling og diversitet på arbejdspladsen.

Køb standarden i webshop Kursus i DS 5001

Hvad er DS 5001?

Ønsker din virksomhed at arbejde mere målrettet og systematisk med ligestilling og diversitet samt gøre din arbejdsplads mere attraktiv for kommende medarbejdere, så er der hjælp at hente.

DS 5001 er et ledelsessystem, der gør det lettere at arbejde struktureret og målbart med ligestilling og diversitet og etablere og vedligeholde inkluderende arbejdspladser samt at dokumentere egne indsatser og resultater. Det er også muligt at blive certificeret på baggrund af den nye ledelsesstandard og på den måde få dokumentation for, at man ambitiøst og kontinuerligt arbejder med ligestilling og diversitet.

Standarden vil være egnet til alle typer organisationer – virksomheder såvel som institutioner – i alle størrelser og brancher.

Ledelsesstandarden kan bl.a. hjælpe virksomheder og organisationer med at undgå bias i rekrutteringen af nye medarbejdere, sikre en inkluderende kultur og lave klare politikker og målsætninger for ligestilling og diversitet.

Derudover behandler standarden bl.a. emner som:

  • krænkende adfærd
  • organisationens kommunikation, profilering og fysiske miljø
  • rekruttering og ansættelsesforløb
  • karriereveje, forfremmelse og kompetenceudvikling.
Kontakt

Lise Schmidt Aagesen
Lise Schmidt Aagesen Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: laa@ds.dk
T: 39 96 63 28

Køb standarden DS 5001

I Dansk Standards webshop kan du købe standarden DS 5001:2022 Ledelsessystemer for ligestilling og diversitet – Krav og vejledning.

 

Kursus: Ligestilling og Diversitet – Introduktion til standarden DS 5001

På kurset bliver du præsenteret du for den nye standard DS 5001 Ledelsessystem for ligestilling og diversitet. Du får et overblik over kravene i standarden, og eksempler på hvordan kravene omsættes i praksis. Der vil undervejs være øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet i din egen organisation efterfølgende.

Introduktion til DS 5001 - Kom godt fra start

I Dansk Standard har vi fokus på at fremme social bæredygtighed og i særdeleshed ligestilling og diversitet.

Her på siden får du værktøjer og hjælp til at komme igang med DS 5001.                        

Hvorfor skal min organisation arbejde med ledelse af ligestilling og diversitet?

Med DS 5001 Ledelsessystemer for ligestilling og diversitet får organisationer ledelses- og forretningsmæssige strukturer og værktøjer til, hvordan man kan sætte diversitet i spil og få gavn af potentialet i samarbejde på tværs af forskellighed.

Standarden er ligeledes en hjælp til at opsætte et system til at måle og dokumentere arbejdet med diversitet, ligestilling og inklusion (DEI). Det kan fx være data ift. S’et i ESG eller til CSRD-rapportering (ESRS S1). Standarden vil også kunne anvendes, hvis man ønsker at implementere eksempelvis FN’s verdensmål #5 ligestilling mellem køn, #8 anstændige jobs og økonomisk vækst og #10 mindre ulighed generelt. 

Standarden er opbygget efter samme struktur som øvrige ledelsesstandarder standarder som fx ISO 9001 KvalitetsledelseISO 14001 Miljøledelse og ISO 45001 Arbejdsmiljøledelse. Så hvis organisationer allerede arbejder inden for rammerne af et ledelsessystem, vil det være lige til at anvende den nye standard for ligestilling og diversitet.

Marianne Egelund Siig fortæller her hvorfor ligestilling og diversitet er så vigtigt at arbejde med:

- Vi er desværre ikke i mål med ligestilling i Danmark. Vi har det meste formelle ligestilling på plads, men kulturelle barrierer står i vejen for et arbejdsmarked fri for diskrimination og forskelsbehandling. Danske virksomheder går derfor desværre glip af væsentligt talent og potentiale for at skabe stærke resultater i organisationen.

- Diversitet, ligestilling, lighed og inklusion skaber robuste virksomheder, tilfredse engagerede medarbejdere og bedre bundlinjer. Tallene taler for sig selv. I de seneste 15-20 år er den gode business case blevet påvist i et utal af analyser og rapporter. Derfor skal virksomheder arbejde strategisk, struktureret og kulturelt med ligestillingsudfordringerne for at skabe de nødvendige forbedringer. 

- Arbejdet med ligestilling og diversitet bidrager til at styrke virksomheders succes og bæredygtighed, og DS 5001 er skabt som et fælles værktøj til at skabe de nødvendige forandringer i Danmark, så vi kan komme op i samme liga som vores nordiske naboer. Alle kan i år 2024 bruge standarden frit, som et værktøj til at arbejde strategisk og systematisk med ligestilling og diversitet. Det giver et godt afsæt for en struktureret indsats der på både den korte og lange bane vil gøre en positiv forskel, til glæde og gavn for både den enkelte, organisationerne og vores samfund. Kom med ind i kampen hvor der kun er vindere.

Marianne Egelund Siig er ekspert i ligestilling, diversitet og inklusion, CEO i Mannaz og forperson i DS udvalget HR, ligestilling og diversitet. 

DS 5001 er et ledelsessystem

Ledelsesstandarder baseres på princippet om procesorientering og på modellen for udvikling og forbedring kaldet PDCA: Plan-do-check-act. Dette gælder også for DS 5001. Find ud af mere om DS 5001 og hvad et ledelsessystem er i figuren herunder:

Se også

Dansk Standard certificeret efter standarden for ligestilling og diversitet

07. marts 2025

Dansk Standard certificeret efter standarden for ligestilling og diversitet

Dansk Standard har som den anden organisation i Danmark opnået certificering efter standarden for ligestilling og diversitet, DS 5001. Standarden er et stærkt afsæt for at sikre lige muligheder for alle.

AP Pension er som den første virksomhed i Danmark blevet certificeret i ligestilling og diversitet

18. juli 2023

AP Pension er som den første virksomhed i Danmark blevet certificeret i ligestilling og diversitet

AP Pension er for nylig blevet certificeret i et nyt ledelsessystem for ligestilling og diversitet, der skal hjælpe virksomheder med at styrke og systematisere deres arbejde inden for området.

Se eller gense webinaret om ligestilling og diversitet

03. oktober 2022

Se eller gense webinaret om ligestilling og diversitet

Se eller gense webinaret om ligestilling og diversitet, hvor Dansk Standard sammen med en lang række spændende oplægsholdere fortæller om den nye standard, DS 5001 - Ledelsessystem for ligestilling og diversitet.

Ny ledelsesstandard skal styrke ligestilling og diversitet på arbejdspladsen

15. september 2022

Ny ledelsesstandard skal styrke ligestilling og diversitet på arbejdspladsen

Danske virksomheder og organisationer kan nu få dokumentation for, at de arbejder ambitiøst og kontinuerligt med ligestilling og diversitet.